Handelsbetingelser

Senest opdateret: 27. juni 2026

Disse handelsbetingelser gælder for alle køb på dette website. Læs dem igennem, inden du handler.

Sælger

Galleri Pilehøj I/S (som driver Under The Elderflower) Rødvigvej 33, 4640 Lille Torøje CVR: 41856378 E-mail: info@undertheelderflower.com

Priser

Alle priser er angivet i danske kroner (DKK) og er inklusive 25 % moms. Prisen, der vises ved bestilling, er den samlede pris inkl. moms. Eventuelle fragtomkostninger tillægges og fremgår tydeligt, inden du gennemfører købet.

Betaling

Betaling sker sikkert via Stripe. Du kan betale med betalingskort, MobilePay samt Apple Pay og Google Pay. Beløbet trækkes, når du afgiver ordren. Vi opbevarer ikke dine kortoplysninger.

Aftaleindgåelse og levering

Når du har gennemført betalingen, modtager du en ordrebekræftelse på e-mail. Plakaterne trykkes på bestilling. Vi leverer til Danmark. Priser og forventet leveringstid fremgår af siden Fragt & retur.

Fortrydelsesret

Du har som udgangspunkt 14 dages fortrydelsesret fra den dag, du modtager varen. Vil du fortryde, skal du give os besked inden for fristen på info@undertheelderflower.com. Varen skal returneres i væsentlig samme stand og mængde. Du afholder selv udgiften til returforsendelse.

Undtagelse: Signerede og nummererede oplag fremstilles og personaliseres specifikt efter dine valg og er derfor undtaget fortrydelsesretten, jf. forbrugeraftalelovens § 18, stk. 2, nr. 3.

Reklamation

Der gives 24 måneders reklamationsret efter købeloven. Reklamationen skal ske inden for rimelig tid, efter du har opdaget manglen. Kontakt os på info@undertheelderflower.com, så finder vi en løsning — fx ombytning, reparation eller refundering.

Reklamationsretten dækker fejl og mangler, der var til stede, da du modtog varen — fx tryk- eller materialefejl. Den dækker ikke skader, der skyldes almindeligt slid, forkert håndtering eller ydre påvirkninger efter leveringen.

Pas godt på din plakat: Papir og tryk er lysfølsomme. Hæng ikke plakaten i direkte sollys, og brug gerne UV-beskyttende glas ved indramning. Undgå fugtige rum som badeværelser. Gradvis falmning efter længere tids kraftig lyspåvirkning er en naturlig egenskab ved trykt kunst og ikke en mangel ved varen.

Klagemuligheder

Er du ikke tilfreds, kan du klage til Center for Klageløsning, Nævnenes Hus, Toldboden 2, 8800 Viborg (naevneneshus.dk).